Nyt stråtag
Gå til forsiden...
Du er her : Startside - Om os -> Tækkemænd

Tækkemænd
- mød vore tækkemænd, Olaf og Hartmut...

Tækkemand
Tækkemand: Olaf er 40 år, er gift, har 2 voksne
børn og bor i Kellinghusen, Nordtyskland.
Han har været tækkemand i 17 år.
Tækkemand
Tækkemand: Hartmut er 50 år, er gift, har 2 voksne
børn og bor i Kellinghusen, Nordtyskland.
Han har været tækkemand i 21 år.
I de første år som tækker, var han selv ude at
høste rørene om vinteren.

Vores to nordtyske tækkemænd har i deres håndværkerliv aldrig lavet andet end at tække stråtage. Olaf har 17 års erfaring og Hartmut 21. De har arbejdet sammen i 11 år og kender hinandens arbejdsmåde til punkt og prikke. Det gør, at de ikke spilder kostbar tid med diskussioner om hvordan de enkelte opgaver skal løses. Vi har altid fået ros for deres arbejdsomhed og effektivitet.

Tækkemåderne er ikke særlig forskellige i Tyskland og Danmark, men der er nogle ting som vi er overbeviste om er bedre i Tyskland, som vi så bruger i Danmark. Modsat måtte tækkemændene også omstille sig på nye ting som de ikke kendte i Tyskland, f.eks. brandsikring med det nye materiale; Sepatec.

 

Glade for at arbejde som tækkemænd i Danmark

Både Olaf og Hartmut er meget glade for at arbejde i Danmark. I ugerne møder de mandag morgen kl. 8 og rejser hjem igen torsdag aften. På den måde sover de i det ”fremmede” i 3 nætter og kan være ved familien i 4 nætter.

 

Tækkemænd laver lidt af hvert

Ud over det der står at læse på resten af vores hjemmeside laver vores tækkemænd også følgende:

  • Fjerner mos.
  • Lægger ny mønning.
  • Vores tækkemænd vil også kunne male din skorsten, når de nu er i gang.
  • Vores tækkemænd sorterer stråene inden de bliver lagt.
  • Lukker mårhuller.
  • Vores tækkemænd udfører brandsikring af stråtag med Sepatec efter gældende regler.